2024-09-20
Udviklingen af berøringsskærmcomputere har været en fascinerende rejse, der udvikler sig fra tidlige eksperimentelle teknologier til de udbredte, intuitive enheder, vi bruger i dag. Her er en oversigt over de vigtigste trin og milepæle i udviklingen af berøringsskærmcomputere:
· Første berøringsskærmbegreber: De oprindelige ideer til berøringsteknologi blev udforsket i 1960'erne. En af de tidligste innovationer kom fra E.A. Johnson ved Royal Radar -etableringen i Storbritannien. Han udviklede et kapacitivt berøringssystem, der blev brugt til lufttrafikstyring i 1960'erne. Det var ret rudimentært, men det lagde grundlaget for den moderne berøringsskærmgrænseflade.
· Resistive berøringsskærme: I 1975 opfandt G. Samuel Hurst den resistive berøringsskærm, en af de første funktionelle berøringsskærme, der muliggjorde mere præcis input ved at detektere det tryk, der blev anvendt på skærmen. Denne teknologi blev senere kommercialiseret i 1980'erne og anvendt i salgsstedssystemer, tidlige tabletter og industrielle applikationer.
· Grafisk brugergrænseflade (GUI): Berøringsskærmen fik mere relevans med stigningen af grafiske brugergrænseflader (GUI'er), såsom dem, der er udviklet af Xerox PARC i 1970'erne. Disse grænseflader lagde grundlaget for den intuitive interaktionsmodel, som berøringsskærme senere ville udnytte.
· HP-150: En af de tidligste kommercielt tilgængelige berøringsskærmcomputere var HP-150, der blev frigivet i 1983. Det var en personlig computer, der brugte et infrarødt berøringsskærmgitter til at registrere, hvor brugeren pegede. Selvom den primitive sammenlignet med dagens berøringsskærme, repræsenterede HP-150 en af de første berøringsskærmenheder på forbrugerniveau.
· Pen computing og stylusgrænseflader: I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne eksperimenterede virksomheder med penbaseret computing, hvor styluser blev brugt til at indtaste kommandoer på resistive berøringsskærme. Enheder som Apples Newton og Microsofts penvinduer forsøgte at introducere berøringsinteraktion, men de blev hæmmet af upræcise input og begrænset behandlingskraft.
· Berøringsskærm ATMS: Omkring denne tid blev berøringsskærmteknologi også brugt i automatiske tellermaskiner (pengeautomater), hvilket gør bankvirksomheden mere brugervenlig ved at give folk mulighed for at interagere direkte med grænsefladen.
· Kapacitiv berøringsteknologi: I de tidlige 2000'ere begyndte kapacitive berøringsskærme at erstatte resistive. Kapacitiv teknologi, der fungerer ved at føle den menneskelige krops elektriske ledningsevne, var mere lydhør og muliggjorde multi-touch-bevægelser, en kritisk forbedring af mobile enheder og computere.
· Introduktion af tablet -pc'er: I 2001 introducerede Microsoft Tablet PC, en notesbogcomputer med en berøringsskærm og stylus. Dette markerede et tidligt forsøg på mainstream touch computing i en tabletformfaktor, skønt den ikke fik masseoptagelse på grund af omkostninger, begrænset software og en klodset brugeroplevelse.
· Palme og tidlige håndholdte enheder: Virksomheder som Palm og BlackBerry introducerede håndholdte enheder, der indeholdt resistive berøringsskærme i denne periode. Disse enheder lagde grunden til senere mobile computing -innovationer, blandede stylus og berøringsinteraktion.
· IPhone (2007): Det virkelige gennembrud for berøringsskærmteknologi kom med lanceringen af iPhone i 2007. Apples brug af kapacitiv multi-touch-teknologi muliggjorde bevægelser som klemme-til-zoom og strygning, som revolutionerede den måde, folk interagerede med berøringsskærme på. Succesen med iPhone fremskyndede udviklingen og vedtagelsen af berøringsskærme på tværs af flere brancher, især inden for forbrugerelektronik.
· IPad (2010): Apple fulgte op iPhone's succes med iPad, en storformat-berøringsskærmenhed, der omdefinerede tabletcomputering. Med sin Fluid Multi-Touch-interface blev iPad en spiludveksler, og den populariserede berøringsskærmcomputere for et bredere publikum, der kørte innovation inden for både hardware og software.
· Android og andre platforme: Omkring samme tid begyndte Android-baserede enheder at integrere avanceret berøringsskærmteknologi og yderligere udvide brugen af berøringsskærme i tabletter, smartphones og til sidst bærbare hybrider.
· 2-i-1 bærbare computere og konvertible enheder: I begyndelsen af 2010'erne begyndte traditionelle bærbare computere at udvikle sig til touch-aktiverede enheder. Microsofts Surface Series, der blev lanceret i 2012, hjalp med at popularisere ideen om en 2-i-1-computer, der kunne fungere som både en bærbar computer og en tablet. Disse hybridenheder, der ofte indeholdt aftagelige tastaturer eller 360-graders hængsler, gjorde det muligt for brugerne at skifte mellem berøring og traditionelt tastatur/musindgang.
· Windows 8: Microsofts frigivelse af Windows 8 i 2012 blev designet med berøringsskærme i tankerne, da operativsystemet indeholdt store, flisebaserede menuer og multi-touch support. Mens den modtog blandede anmeldelser på grund af dets drastiske ændringer, markerede det et klart skift mod at gøre berøringsberegning mainstream på desktops og bærbare computere.
· Kraft- og trykfølsomhed: Virksomheder som Apple introducerede Force Touch (senere kaldet 3D Touch) i enheder som iPhone, som gjorde det muligt for skærme at skelne mellem lette vandhaner og hårdere presser og tilføje et andet lag af interaktion.
· Haptisk feedback: Touch -skærme begyndte at inkorporere haptisk feedback -teknologi, der simulerer fornemmelsen af fysiske knapper eller teksturer gennem vibrationer. Denne funktion blev introduceret for at give en mere taktil oplevelse på ellers glatte glasoverflader.
· In-celle- og on-celle berøringspaneler: Moderne berøringsskærme har vedtaget teknologier på celle- og on-celle, hvor berøringssensorerne er integreret direkte i skærmlagene, hvilket gør skærme tyndere og forbedrer lydhørhed.
· OLED Touch-skærme: Med fremme af OLED (organisk lysemitterende diode) viser berøringsskærmcomputere nu bedre kontrast, rigere farver og forbedret effekteffektivitet, især i avancerede smartphones, tablets og laptops.
· Foldbare skærme: Udviklingen af fleksible og sammenfoldelige berøringsskærme er en løbende innovation. Enheder som Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X er tidlige eksempler på berøringsskærme, der kan foldes, der kombinerer funktionaliteten af tabletter og smartphones i en enkelt enhed.
· Sundhedspleje: berøringsskærme bruges nu i vid udstrækning i medicinsk udstyr, patientovervågningssystemer og selvbetjeningskontrol på hospitaler. Deres intuitive grænseflader hjælper med at forenkle komplekse operationer og forbedre tilgængeligheden for patienter.
· Automotive: Touch -skærme er blevet standard i mange køretøjer til kontrol af infotainmentsystemer, navigation og køretøjsdiagnostik. Tesla og andre bilproducenter har skubbet grænserne for berøringsskærme med store, centrale kontrolenheder i biler.
· Detail- og offentlige rum: Selvbetjeningskiosker, pengeautomater og salgssteder har vedtaget berøringsskærme til brugervenlig interaktion. Deres holdbarhed og brugervenlighed i offentlige omgivelser gør dem ideelle til disse applikationer.
· Touchless interaktion: Den covid-19 pandemiske ansporede interesse for berøringsfri teknologier, såsom gestusbaserede grænseflader, som giver brugerne mulighed for at interagere med enheder uden fysisk at røre ved dem.
· Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR): Når berøringsskærmcomputere fortsætter med at udvikle sig, er der voksende integration med AR og VR. Disse teknologier kan til sidst forbedre berøringsskærmsoplevelsen ved at tilføje dybde og rumlig interaktion.
· AI-drevet interaktion: Kunstig intelligens er ved at blive en integreret del af berøringsskærmgrænseflader, hvilket muliggør forudsigelig typning, smarte bevægelser og mere personlig interaktion med enheder.
Udviklingen af berøringsskærmcomputere har omdannet, hvordan folk interagerer med teknologi, fra tidlige resistive berøringsskærme i industrielle omgivelser til de kapacitive, multi-touch-grænseflader, der bruges i dag i smartphones, tablets og hybrid bærbare computere. Med løbende innovationer såsom sammenfoldelige skærme, AI -integration og berøringsfri interaktion, lover fremtiden for berøringsskærms computing endnu større fleksibilitet, lydhørhed og interaktivitet.